Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
ELITA
Organisationsform: Enkeltmandsvirksomhed
CVR-nr: 44528487
Kærdalen 7
3660 Stenløse
E-mail: support@elita.dk
Telefon: +45 52 51 27 80
Betaling
ELITA modtager betaling med:
VISA, American Express, Mastercard, MobilePay, Google Pay, Apple Pay, Maestro, UnionPay, Shop Pay, PayPal, ViaBill, Bancontact (kun Belgien) og iDEAL (kun Holland)
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Vi tager ikke kortgebyrer.
Bemærk, at der dog stadig kan opkræves gebyrer for brug af korttyper udstedt uden for EU.
Hvis der er tale om Diners Club og American Express, kræves det, at I har en direkte indløsningsaftale med hhv. Diners Club og/eller American Express.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
Forudbestillinger
Ved køb af varer i forudbestilling kan der gå længere tid mellem bestilling og afsendelse. Vi har som udgangspunkt mulighed for at reservere betalingen i op til 7 dage.
Hvis en forudbestilt vare ikke kan afsendes, inden betalingsreservationen udløber, kan beløbet derfor blive hævet, før varen afsendes. Den forventede lager- eller afsendelsesdato fremgår ved produktet, når du afgiver din ordre.
Hvis din ordre indeholder både lagervarer og varer i forudbestilling, sendes ordren som udgangspunkt samlet, når alle varer er på lager.
Fragt
Vi tilbyder levering med dao og GLS. Afhængigt af din adresse og de tilgængelige leveringsmuligheder i checkout kan du vælge mellem pakkeshop og privatlevering med omdeling.
Hvis du vælger pakkeshop, kan levering ske med dao og GLS til samme pris.
Du kan altid følge din pakke via fragtfirmaets egen trackingside. Trackingnummeret modtager du på mail, så snart din ordre er afsendt.
Fragtprisen er afhængig af dit valg i checkout. I Danmark er fragtprisen følgende:
Pakkeshop kr. 39,00
Privat med omdeling kr. 49,00
Alle ordrer over 499,00 kr. har gratis fragt til pakkeshop.
Alle ordrer over 699,00 kr. har gratis fragt med omdeling.
Vi leverer også til udlandet. Fragtpriser til udlandet varierer fra 99 kr. til 463 kr., afhængigt af destination og fragtmetode. Vi sender med GLS og/eller PostNord, afhængigt af hvilket land ordren skal leveres til.
Den præcise fragtpris og tilgængelige leveringsmetoder fremgår tydeligt i checkout, før du gennemfører dit køb.
Ved levering uden for Danmark kan der blive pålagt told, importmoms og gebyrer af modtagerlandet. Disse omkostninger betales af kunden.
Din ordre vil blive afsendt samme eller næste hverdag fra du har bestilt. Vi afsender ordrer bestilt inden kl. 15 samme dag, som de er blevet bestilt. Levering tager typisk 1-3 hverdage.
Fortrydelsesret og 100 dages udvidet returret
Som forbruger har du 14 dages lovbestemt fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor du eller en af dig angivet tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består varen af flere partier eller dele, løber fristen fra den dag, hvor du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Ud over den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret tilbyder ELITA frivilligt en udvidet returret, så du samlet har op til 100 dage fra modtagelsen af varen til at meddele os, at du ønsker at returnere dit køb.
Den udvidede returret ændrer ikke eller begrænser din lovbestemte fortrydelsesret.
ELITAs udvidede 100 dages returret gælder ikke produkter, der er fremstillet efter kundens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Du kan benytte vores digitale fortrydelsesfunktion “Fortryd ordre”, som er placeret i footeren nederst på webshoppen. Du kan også åbne funktionen direkte her:
https://elita.dk/apps/cancel
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, forsøger vi at annullere ordren, så den ikke bliver sendt. Hvis ordren allerede er afsendt, registreres din besked som en fortrydelse eller retur, og du kan herefter benytte vores returportal til at oprette returneringen:
https://returnflows.com/elita-dk
Når du har indsendt din meddelelse via funktionen, modtager du en kvittering pr. e-mail.
Du kan også give os besked ved at kontakte support@elita.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved blot at undlade at modtage eller afhente varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Ved brug af den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret skal varen sendes retur senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.
Ved brug af ELITAs frivillige 100 dages udvidede returret skal du meddele os, at du ønsker at returnere varen, senest 100 dage efter modtagelsen. Herefter skal varen sendes retur senest 14 dage efter din meddelelse.
Ved brug af ELITAs 30 dages tilfredshedsgaranti skal garantien anmeldes senest 30 dage efter modtagelsen. Herefter skal produktet sendes retur senest 14 dage efter anmeldelsen.
Du skal selv betale omkostningerne ved returneringen, medmindre andet følger af gældende lovgivning, eksempelvis ved en berettiget reklamation.
Du bærer risikoen for varen under returtransporten.
Returnering via returportal
For hurtigere og nemmere behandling bedes du så vidt muligt bruge vores returportal.
Brug af returportalen er frivilligt, og du kan også fortryde dit køb via mail eller den standardfortrydelsesformular, der findes nederst i handelsbetingelserne.
Uafhentede pakker
Hvis du undlader at hente en pakke i pakkeshop og denne sendes retur til os, skal du betale de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen. Hvis du ønsker pakken genfremsendt, skal du betale en eventuel ny leveringsomkostning.
Fortrydelsesret på gavekort
Som privatkunde har du 14 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, gavekortet modtages pr. e-mail. Ønsker du at anvende din fortrydelsesret, skal du inden fortrydelsesfristens udløb kontakte os på mail support@elita.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen. Gratis gavekort (fx konkurrencer) kan ikke udbetales.
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
Tilpassede produkter og immaterielle rettigheder
Ved køb af tilpassede produkter, herunder design af egne benskinner, erklærer kunden, at alt materiale, der uploades eller anvendes i designprocessen, ikke krænker tredjemands rettigheder.
Kunden bekræfter, at de har alle nødvendige rettigheder, tilladelser og samtykker til brug af materialet, herunder ophavsret, varemærkeret og eventuelle personrettigheder.
Kunden accepterer, at ELITA ikke foretager juridisk kontrol af det uploadede materiale, og at det fulde ansvar for materialets lovlighed påhviler kunden.
Kunden forpligter sig til at holde ELITA skadesløs for ethvert krav, tab, erstatningsansvar eller omkostninger, herunder rimelige advokatomkostninger, som måtte opstå som følge af kundens brug af beskyttet materiale.
ELITA forbeholder sig retten til uden nærmere begrundelse at afvise, annullere eller standse produktionen af tilpassede produkter, hvis designet efter ELITAs vurdering enten krænker tredjemands rettigheder, er upassende, stødende, i strid med gældende lovgivning eller på anden måde vurderes uegnet. I sådanne tilfælde kan ordren annulleres, og eventuel betaling refunderes.
Varens stand ved brug af den lovbestemte fortrydelsesret
Ved brug af den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret må du undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.
Hvis varen har mistet værdi, fordi du har håndteret den mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan der ske fradrag for værdiforringelsen.
Vi anbefaler, at varen returneres i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det i konkrete tilfælde medføre en værdiforringelse.
Ved brug af ELITAs frivillige 100 dages udvidede returret efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesret er det en betingelse for fuld tilbagebetaling, at varen er ubrugt og returneres i væsentligt samme stand som ved modtagelsen.
Produkter omfattet af ELITAs 30 dages tilfredshedsgaranti må anvendes normalt inden for garantiperioden. For disse produkter gælder de særlige vilkår for tilfredshedsgarantien nedenfor.
Tilbagebetaling ved brug af den lovbestemte fortrydelsesret
Hvis du benytter den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger. Dette gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger, hvis du har valgt en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering, vi tilbyder.
Hvis varen er værdiforringet som følge af håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan værdiforringelsen fratrækkes tilbagebetalingen.
Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.
Tilbagebetalingen foretages med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.
Ved brug af ELITAs frivillige 100 dages udvidede returret refunderes den pris, der er betalt for den returnerede vare. Den oprindelige leveringsomkostning refunderes ikke ved returnering efter udløbet af den lovbestemte fortrydelsesret.
Justering af rabatter ved returnering
Ved køb, hvor en rabat er betinget af køb af flere varer (fx bundlerabatter, mængderabatter eller kampagner hvor køb af én vare udløser rabat på en anden vare), justeres rabatten ved returnering.
Hvis du returnerer den vare, der udløste rabatten, bortfalder rabatten, og refusionen reguleres, så den afspejler den oprindelige pris for de varer, du beholder.
Gratis gaver ved returnering
Hvis dit køb har udløst en gratis gave, skal gaven også returneres, hvis du returnerer den eller de varer, som var en betingelse for at modtage gaven. Returneres gaven ikke, fratrækkes den oplyste gaveværdi i dit returbeløb. Gaveværdien fremgår af det enkelte kampagnetilbud.
30 dages tilfredshedsgaranti
Ud over den lovbestemte fortrydelsesret og ELITAs udvidede 100 dages returret tilbyder ELITA en frivillig 30 dages tilfredshedsgaranti på udvalgte produkter købt direkte på elita.dk.
Tilfredshedsgarantien gælder følgende produkter:
- ELITA Mini Massage Gun
- ELITA Vibrerende Foam Roller
- Varmehoved til ELITA Mini Massage Gun
- ELITA Recovery Bundle
Perioden på 30 dage regnes fra den dag, hvor kunden modtager produktet.
Tilfredshedsgarantien giver kunden mulighed for at anvende produktet normalt og som anvist i sin recovery-rutine. Almindelig brug af produktet inden for garantiperioden medfører derfor ikke i sig selv, at retten til at benytte tilfredshedsgarantien bortfalder.
Ønsker kunden at gøre brug af tilfredshedsgarantien, skal ELITA kontaktes på support@elita.dk senest 30 dage efter modtagelsen af produktet. Kunden skal oplyse ordrenummer samt hvilket produkt, tilfredshedsgarantien ønskes anvendt på.
Efter anmeldelsen sender ELITA information om returneringen. Produktet skal afsendes retur senest 14 dage efter, at kunden har meddelt ELITA, at tilfredshedsgarantien ønskes anvendt.
Kunden afholder selv omkostningerne ved returneringen. Kunden kan vælge at købe en returlabel gennem ELITA for 50 kr., som fratrækkes det beløb, der tilbagebetales. Kunden kan alternativt selv sørge for returneringen og bærer i så fald risikoen for varen under returtransporten.
Produktet skal returneres rengjort og med de dele og det tilbehør, der fulgte med produktet, herunder eksempelvis massagehoveder, opladningskabel, opbevaringsetui og øvrigt medfølgende tilbehør.
Hvis dele eller tilbehør mangler ved returneringen, forbeholder ELITA sig retten til at foretage et rimeligt fradrag i tilbagebetalingen svarende til værdien af de manglende dele.
Tilfredshedsgarantien gælder ikke for skader eller væsentlig forringelse, som skyldes forkert brug, misbrug, uheld, bevidst beskadigelse eller anden behandling, der ligger ud over normal og korrekt anvendelse af produktet.
Ved anvendelse af tilfredshedsgarantien på ELITA Recovery Bundle skal hele bundlen returneres for at få hele bundleprisen tilbagebetalt. Det gælder også eventuelle produkter, der medfulgte gratis som en del af tilbuddet, herunder massagebolden. Hvis en gratis gave eller en del af bundlen ikke returneres, kan den oplyste værdi af den manglende vare fratrækkes tilbagebetalingen.
Når betingelserne for tilfredshedsgarantien er opfyldt, tilbagebetales det beløb, kunden faktisk har betalt for produktet, med fradrag af eventuel returlabel og eventuelle rimelige fradrag for manglende dele. Tilbagebetalingen foretages som udgangspunkt til samme betalingsmiddel, der blev anvendt ved købet.
Tilfredshedsgarantien kan benyttes én gang pr. produkt pr. kunde. Hvis kunden tidligere har benyttet tilfredshedsgarantien og fået tilbagebetalt købsprisen for det samme produkt, gælder tilfredshedsgarantien ikke ved et senere genkøb af samme produkt.
ELITA kan afvise anvendelse af tilfredshedsgarantien, hvis betingelserne ikke er opfyldt, eller hvis der foreligger dokumenterede omstændigheder, der viser misbrug, svig eller bevidst beskadigelse af produktet.
Tilfredshedsgarantien er en frivillig ekstra rettighed og begrænser ikke kundens lovbestemte rettigheder.
Køberen har efter købeloven ret til gratis afhjælpning af mangler ved varen, når betingelserne herfor er opfyldt. Denne ret påvirkes ikke af ELITAs 30 dages tilfredshedsgaranti.
Garantigiver:
ELITA
CVR-nr. 44528487
Kærdalen 7
3660 Stenløse
E-mail: support@elita.dk
De fulde vilkår for tilfredshedsgarantien kan også læses på:
https://elita.dk/pages/tilfredshedsgaranti
Varen sendes til:
Hvedemarken 7A, 3650 Ølstykke
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, kan du afhængigt af den konkrete situation få varen ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Reklamation via reklamationsportal
For hurtigere og nemmere behandling bedes du så vidt muligt benytte vores reklamationsportal. Her kan du beskrive problemet og vedhæfte billeder eller video, så vi har de nødvendige oplysninger til at behandle din reklamation.
Brug af reklamationsportalen er frivilligt. Du kan også reklamere ved at kontakte os på support@elita.dk.
Når vi har gennemgået din reklamation, vender vi tilbage med den videre løsning. Hvis det er nødvendigt, at varen sendes retur som led i behandlingen af reklamationen, giver vi dig besked om dette og vejleder dig om returneringen.
Er reklamationen berettiget, afholder vi de rimelige omkostninger, der er forbundet med en nødvendig returnering.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte support@elita.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 790 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i Danmark og handlet med en sælger udenfor Danmark, men indenfor EU, Norge, Island eller Storbritannien, kan du klager til Forbruger Europa her.
Hvis du bor i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa-kontoret i det pågældende land.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
ELITA
Kærdalen 7
3660 Stenløse
E-mail: support@elita.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 30.09.2026